Landsbyer
Terrasselandsbyerne og deres falaj
Al Aqr, Al Ayn og Ash Sharayjah klynger sig til klippen over deres frugtplantager, forsynet med vand fra århundreder gamle tyngdekraftsdrevne kanaler.
Check dates and availability ↗Landsbyer og vand på Saiq-plateauet
| Sted | Hvad det er | Hvorfor tage afsted |
|---|---|---|
| Al Aqr | Stenlandsby på plateauets rand, kendt for sine rosenhaver | Start- eller slutpunkt for den klassiske tre-landsby-vandring |
| Al Ayn | Landsby på en klippefremspring over Wadi al Ayn-kløften | Det mest fotograferede udsigtspunkt på bjerget |
| Ash Sharayjah | Landsby, der trapper ned mod terrasserede plantager | Rosenterrasser og den grønneste strækning på vandringen |
| Wadi Bani Habib | Landsby forladt i 1980'erne | Forfaldne stenhuse; trappet sti ned i wadi'en |
| Saiq | Plateauets hovedby, 2.002 m | Servicefaciliteter og referencepunkt for lokale klimadata |
| Birkat Al Mouz | By ved foden af opstigningen, neden for checkpointet | Falaj Al-Khatmeen, på UNESCOs verdensarvsliste siden 2006 |
En trappe af haver
Fra vejen ligner plateauet bart, gråt kalksten. Gå ud til kanten, og bjerget vender vrangen ud: neden for landsbyerne træder smalle terrasser ned ad klippen i tætte bånd, hver eneste en støttemur af stablet sten, der holder en stribe jord knap bredere end en korridor. Området har været dyrket i mindst tusind år, og tæt terrassebrug overlever stadig neden for Al Ayn og Al Aqr. Granatæbler, abrikoser, valnødder, ferskner, druer og figner vokser her side om side med roserne. Intet er tilfældigt – hver terrasse, mur og kanal er konstrueret, og meget af det vedligeholdes stadig af de familier, der ejer det.
Hvad en falaj egentlig er
En falaj — i flertal aflaj — er en vandkanal, der føres ved hjælp af tyngdekraften. Vandet tappes fra en kilde eller fra en grundvandsmagasin, til tider gennem en tunnel, der er boret ind i klippen, og ledes derefter langs en nøje afmålt kanal til det sted, hvor det er nødvendigt — uden brug af pumpe. På Jebel Akhdar løber kanalerne langs terrassemure og mellem husene, og deres hældning afgør, hvilken terrasse der overhovedet kan vandes. Fordelingen sker efter tid frem for volumen: hver husstand har ret til vandstrømmen i et fastsat tidsrum, traditionelt målt efter skyggen om dagen og stjernerne om natten. UNESCO's indskrivning nævner, at omkring 3.000 aflaj stadig er i brug i hele Oman.
Vandringen gennem de tre landsbyer
Den klassiske udflugt forbinder Al Aqr, Al Ayn og Ash Sharayjah til fods ad de små veje og falaj-kanaler imellem dem. Offentliggjorte beskrivelser varierer — nogle angiver en let time eller to mellem to af landsbyerne, andre beskriver en længere rundtur på omkring 8 km, der tager tre til fire timer. Variationen er reel og ikke et udtryk for sjusket journalistik: der findes flere forbundne stier og ingen officiel rute. Det er ikke teknisk vandring, men ujævne sten, til tider udsat, med skrænter langs stien. Guidede dagsture fra Muscat inkluderer typisk en forkortet version.
Wadi Bani Habib — landsbyen, der blev forladt
En kort køretur fra hovedlandsbyerne ligger Wadi Bani Habib, plateauets mest stemningsfulde stop: en landsby med stenhuse på den anden side af en lille kløft, forladt i 1980'erne, da beboerne flyttede til boliger med bedre vejadgang og service. En trappet sti fører ned fra parkeringspladsen til wadi'en og op på den anden side til ruinerne, hvor døråbninger og vinduesåbninger stadig findes i mure, der ellers er tagløse og tilgroede. Valnødde- og abrikostræer fylder wadi'ens bund; nogle af de gamle frugtplantager passes stadig, andre er overladt til sig selv.
UNESCO-falaj'en ved foden af vejen
Før checkpointet, helt nede ved bjergets fod, fortjener Birkat Al Mouz det stop, de fleste dagsture giver stedet. Falaj Al-Khatmeen, som vander byen, er en af fem aflaj, der i 2006 blev indskrevet på UNESCO's verdensarvsliste som Aflaj-vandingssystemerne i Oman. Det er en dawoodi-falaj, den dybe tunnel-type, der flyder året rundt, med en offentliggjort strøm på omkring 166 liter i sekundet over cirka 2.450 m fra moderkilden til det punkt, hvor vandet kommer til overfladen. Bemærk forskellen nøje: den listede verdensarv er denne falaj ved Birkat Al Mouz, ikke bjergterrasserne ovenover.
Dette er levende landsbyer, ikke et frilandsmuseum
Det er beboede steder med privat ejendom, ikke et kulturarvsområde med billetspærre. Terrasser er nogen's indtægt, frugten er ikke til at plukke, og stier, der ser offentlige ud, kan løbe gennem en have. Omans turistministeriums retningslinjer om at dække skuldre og knæ gælder her mere end noget andet sted på kysten, og samme retningslinjer beder besøgende om at søge tilladelse, før de fotograferer mennesker. Kør langsomt gennem bebyggelserne, hvor vejene er smalle, og børn færdes på dem. At købe rosenvand eller honning direkte fra en lokal producent er blandt det mest nyttige, en besøgende kan gøre.